Login

PRESSEMEDDELELSE

"Årets Kubota Forhandler 2010" i Danmark blev Sørensen & Lynggaard A/S

Ved det netop afholdte landdækkende Kubota-forhandlermøde hos Svenningsens A/S i Kastrup, hvor nye spændende modeller og kampagner for 2011 blev introduceret, kåredes Sørensen & Lynggaard A/S som "Årets Kubota Forhandler 2010" i Danmark. Det er første gang af denne pris bliver tildelt den Kubota forhandler i Danmark, der har udmærket sig særligt i salg af Kubota´s store produktprogram inden for kompakttraktorer, RTV, rotorklippere og M-Serie traktorer fra 60-130HK. Der blev også tid til at se tilbage på det år der er gået - 2010 var det første fulde kalenderår, hvor Svenningsens har været importør af Kubota i Skandinavien - og her kunne vi stolt fremlægge de samlede salgstal for 2010 dækkende hele Skandinavien - og som det blev nævnt fra Kubota - så "slog" disse tal alle tidligere salgsrekorder som Kubota har opnået i Skandinavien.

"Årets Kubota Forhandler 2010" prisen blev overrakt til Jacob Mosgaard fra Sørensen & Lynggård som stolt kunne tage hjem til Viborg med den nyerhvervede "Vandrepokal" og diplom for denne præstation, - et stort tillykke og tak for den flotte indsats skal lyde herfra, siger salgsdirektør hos Svenningsens A/S, Benny Svenningsen.

For yderligere information kontakt venligst
Salgsdirektør Benny Svenningsen

bsv@svenningsens.com
Tlf.: 32 50 29 02
Mobil 21 22 45 89