Login

Ansættelse i Scantruck

Jens Andersen er netop blevet ansat som servicekonsulent i Scantruck. Han skal være med til at styrke virksomhedens indsats på Sjælland og får udgangspunkt i Scantrucks afdeling i Karlslunde.

Jens Andersen har masser af erfaring med blandt andet Komatsu entreprenørmaskiner, som Scantruck har været dansk importør af siden 1. februar i år, og han har desuden en solid baggrund i entreprenørmaskinbranchen.

Den 49årige sjællænder har været ansat 15 år som montør i Volvo Entreprenørmaskiner i Brøndby og Roskilde og været værkfører i Komatsu KFD A/S, Vejen, i fire år samt en kortere periode i Johs. Møller Maskiner A/S, Rønnede, også som værkfører. Det primære geografiske arbejdsområde bliver Sjælland og øerne, og han skal blandt andet tage sig af indgåelse af serviceaftaler på Komatsu-, Manitou-, Atlas- og Case-maskiner.

Jens Andersen, der bor i Herlufmagle, er Scantrucks nye servicekonsulent på Sjælland.

Yderligere oplysninger:
Direktør Bo Sundroos, Scantruck, bo@scantruck.dk , tlf. 96 147 101.