Login

Club Car Carryall 300 - en uundværlig “medarbejder”

937 kr. pr. måned – mere koster det ikke at lease den nye eldrevne ”varebil” Club Car Carryall 300, når man benytter sig af en helt speciel leasingpakke fra HCP Finans med 20 % udbetaling og 72 måneders løbetid. Det er ikke mange penge for daglig komfort og optimering af den daglige effektivitet. Køber man den nye Club Car Carryall 300 inden 31.3.2015, er der yderligere den fordel, at de første 6 måneder er rente- og afdragsfrie!

”Det er altså billigt i forhold til de mange fordele, det praktiske køretøj giver kunderne”, mener Martin Hansen fra importøren HCP Danmark A/S. ”Sæt dig ind, drej nøglen og kør lydløst rundt på ejendommen. Det er suverænt! Og så kan man oven i købet køre ind og ud af bygningerne uden generende støj og udstødningsgasser samtidigt med, at man har foder, værktøj, materialer eller andet med rundt på ladet”.

Det gør den lille eldrevne ”varebil” særdeles nyttig for de mange kunder, hvor småture rundt på gården, minkfarmen, rideskolen, gartneriet, golfbanen osv. er en del af de daglige rutiner. Også boligforeninger, parkvæsner, industrier, lufthavne osv. vil få stor glæde af den nye el-drevne Club Car, for som det så rammende hedder sig i brochurematerialet fra HCP – ”hvorfor gå, når man kan køre”.

 

Lang levetid

Club Car Carryall 300 er både smart og robust. Smart pga. det funktionelle og enkle design, robust fordi materialevalget stort set sikrer uendelig levetid. Chassiset og ladet er produceret i aluminium, og både afskærmningen og fronten af det rappe køretøj er lavet af et UV- bestandigt kunststofmateriale, så Club Car lever til fulde op til sit ry som producent af kvalitetsmaskiner.

”Faktisk er materialevalg og levetid et undervurderet punkt, når nye kunder skal købe et let køretøj”, fremhæver Martin Hansen. ”Hvor nogle billigere ”kinesere” næsten er ”brug-og-smid-væk” maskiner, holder Club Car ekstremt længe og har en langt bedre levetidsøkonomi. Vi kender kunder, som har haft glæde af deres biler i mere end 20 år”.

Energien til Club Car Carryall 300 leveres af 6 stk. 8 volts batterier, der lades via en intelligent ladestation. Systemet kaldes IQ-Plus Drivesystem og sikrer batterierne lang levetid, uanset om der ”sjat-lades” hyppigt, eller man kører batterierne helt flade før næste opladning. 

Fakta:

Club Car Carryall 300 El
Chassis og lad – aluminium
Skærme m.m. – UV-bestandigt kunststof
Farve - mørkegrøn
Motor – DC 48 volt
Batterier – 6 stk. 8 volt
Ladesystem – IQ-Plus
Effekt, rated – 3,3 hk
Effekt peak – 13 hk
Hastighed – 27 km/t
Bremsesystem – 4-hjuls tromlebremser
Forlygter - halogen
Lad – 89x126x27 cm
Lasteevne – 362 kg
Kan leveres med el-tip, Canopytag, frontrude, komplet kabine og lyspakke for indregistrering
Club Car Carryall 300 fås også med Subaru, 4-takts benzinmotor m. 14 hk.

 

Importør:

HCP Danmark A/S – 76 73 11 33 - www.hcpetersen.dk