Login

FMR Maskiner på Falster får MultiOne

FMR Maskiner fortsætter udviklingen og bliver forhandler af de blå, knækstyrede MultiOne-minilæssere med teleskoparm og deres talrige redskabsløsninger. Ejeren Henrik Rasmussen ser store muligheder i produktet og tror på, at MultiOne kan sælges til mange forskellige kundegrupper i hele den grønne sektor, for de smarte læssere lever til fulde op til navnet – Multi-mange muligheder i én maskine.

En fleksibel løsning til alle kunder

De blå, knækstyrede minilæssere fra MultiOne findes i mange forskellige modeller, så uanset hvilket behov den enkelte kunde har til power, hydraulik og løftehøjde, findes der en løsning.

Som Martin Kristiansen, der er sælger hos FMR Maskiner, udtrykker det, så er det i grunden ligegyldigt om rideskolerne skal have muget hesteboksen, anlægsgartneren boret huller til pælene eller håndværkerne skal rundt på byggepladsen med materialer, for der findes altid en basismaskine - og der produceres i øvrigt også over 170 standardiserede redskaber, så muligheder er der nok af.

FMR Maskiner tror på fremtiden

Der er sket meget hos FMR Maskiner på Falster siden Henrik Rasmussen overtog forretningen efter sin far. Et af de nye fokusområder er maskiner til have/parksegmentet og en ny butik, hvor alle med lidt jord under neglene kan finde det, de har brug for, uanset om det er kvalitetsbeklædning, en god motorsav eller plæneklipper eller en superavanceret redskabsbærer til kommuner og entreprenører.

”Vi satser hårdt på at få et ekstra ”ben” på vores forretning”, fortæller Henrik Rasmussen, ”Med en veludrustet butik, maskiner til alle grønne opgaver, læssemaskiner, landbrugsredskaber, roeoptagere og traktorer kan vi servicere hele den grønne sektor – og vi vil gerne handle med dem alle, uanset hvor store de er. MultiOne passer perfekt ind i den strategi.”

Facts om MultiOne

MultiOne importeres af firmaet HCP, men produceres i Italien af CSF, som med mere end 30 års erfaring løbende udvikler nye modeller og endnu flere redskabsløsninger. Fabrikkens mål er helt enkelt at producere de maskiner og redskaber, som kunderne efterspørger, og distribuere dem via stærke forhandlere. De fleksible minilæssere sælges i over 60 lande. MultiOne adskiller sig fra konkurrenterne med både teknik, design, smidighed og brugervenlighed - og så rækker den langt, når læsserens teleskoparm skydes ud. De nysgerrige læsere kan se mere på http://www.multione-csf.com/da

Yderligere information:

Tommy Kærgaard, HCP Danmark A/S

Tlf. 22 78 88 70