Login

Produktnyt: redskabsbæreren TIMAN RC-1000 på larvebånd – nu med fuldt udstyrsprogram

Produktnyt: redskabsbæreren TIMAN RC-1000 på larvebånd – nu med fuldt udstyrsprogram til arbejde på skråning og skrænter.

 

Produktbeskrivelse:

Fjernstyret buskrydder/skrænteklipper på larvebånd udstyret med en professionel godkendt

fjernstyring. Den stærke partner der bidrager til et godt arbejdsmiljø, når der skal arbejdes på

skråninger og andre svært fremkommelige steder, hvor almindelig køretøjer ikke kan anvendes.

Brugsmæssig beskrivelse af nyheden:

Med den lave højde og det lave tyngepunkt klarer Timan RC-1000 uden problemer klipning,

stubfræsning og snerydning på skrænter og skåninger op til 50 grader.

Bælterne er monteret med uafhængigt ophæng, hvilket garanterer høj stabilitet på selv stejle

skråninger, da RC-1000 altid vil have fuld kontakt til underlaget.

RC-1000 arbejder nemt og sikkert på vanskelige områder, såsom på helleanlæg, under

fjernvarmerør, omkring regnvandsbassiner, under solcelleanlæg, på motorvejsskråninger og på andre svært tilgængelige områder.

Med slagleklipperen nedkæmpes langt græs, mindre buske, bjørneklo på områder, hvor det udgør en sikkerhedsmæssig risiko at færdes med en almindelig klipper.

RC-1000 arbejder helt tæt til hegn og andre forhindringer, da klipperen slår fri foran bælterne og

forhindre, at uslået græsset bliver kørt ned.

Ønskes en pænere finish, skiftes der til rotorklipper på blot et par minutter.

Med stubfræseren fjernes stubbe let og effektivt på blandt andet høje motorvejsskråninger, hvor det ellers kan være vanskeligt at komme til med andet udstyr.

RC-1000 er en helårsmaskine, da den om vinteren på et øjeblik kan udstyres med

snerydningsredskaber som, hydraulisk fejemaskine, v-plov eller dozerblad for snebekæmpelse på stejle og glatte stier.

RC-1000 er det optimale alternativ til håndholdte redskaber, hvis du vil undgå skader på ryg, hofte

og ankel, samt skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø.

RC-1000 er en sikker og rentable investering, da den klarer flere mands arbejde.

Nyt i forhold til firmaets tidligere produkter:

RC-1000 er fuldhydraulisk og konstrueret som en redskabsbærer monteret med en slagleklipper

og med hurtigt skifte som standard, hvorimod skrænteklipperen RC-750 udelukkende kan anvendes med slagleklipper.

Med en arbejdsbredde på til 1350 mm (rotorklipper) og en 23 HK motor klarer RC-1000 arbejdet på både store og ufremkommelige arealer.

Nyt i forhold til andre produkter på markedet:

RC-1000 er den mest kompakte i sin klasse af fjernstyrede redskabsbærer, hvilket gør den i stand til at arbejde ubesværet på meget snævre og ufremkommelige steder. Motoren ligger fast i

chassiset, således at de kompakte dimensioner kan bibeholdes og selv de smalleste steder kan

bearbejdes.

Nu med fuldt udstyrsprogram:

  • · Slagleklipper
  • · Rotorklipper
  • · Stubfræser
  • · Hydraulisk fejemaskine
  • · Dozerblad
  • · V-plov