Login

Slå græs med din minilæsser

Er der én opgave som går igen for alle, der på en eller anden måde arbejder med arealpleje, er det at slå græs!
Derfor er det også helt naturligt, at MultiOne leverer flere forskellige græsklippere til de multifunktionelle, knækstyrede minilæssere, der mere og mere markerer sig som allround-redskabsbærere.

Den hyppigst anvendte MultiOne-plæneklipper er en robust rotorklipper. Den er netop kommet i en ny og stærkt forbedret model med 3 store rotorblade, der efterlader et rent snit og flot klippefinish. Klippehøjden kan indstilles fra 1-12 cm.

Den nye rotorklipper følger nøje terrænets konturer takket være en flydende rammekonstruktion med 4 store afstandshjul. Den opbygning og et helt specielt beslag til montage i teleskoparmen resulterer i, at basismaskinen nærmest skubber en uafhængig klippeenhed foran sig, så klipperens arbejde i praksis er uafhængig af teleskoparmens bevægelser op og ned under kørslen.

MultiOnes rotorklipper fås i 4 bredder fra 110 -180 cm. Den mindste version leveres udelukkende med mulching, mens de 3 større som standard har bagudkast, men kan forsynes med mulching-kit, hvis kunderne ønsker det.

Yderligere oplysninger:
Tommy Kærgaard
HCP Danmark A/S
Tlf. 22 78 88 70