Login

Volvo lancerer ny app for brugte maskiner

Volvo Construction Equipments salgsregion Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA) lancerer en app, der vil give kunderne hurtig og nem adgang til hele beholdningen af brugte Volvo-maskiner i regionen via deres Apple eller Android smartphone eller tablet.

Appen kan både hentes gratis fra AppStore og PlayStore og indeholder ikke alene oplysninger om alle de brugte maskiner, der er til rådighed, men også kontaktoplysninger (e-mail eller telefon) for hver enhed. Appen indeholder også en søgefunktion, hvormed man kan finde de deltagende forhandlere af brugte Volvo CE-maskiner i EMEA-området. Der er også en speciel søgefunktion for 'Volvo Approved Used'.

Nick Rose, Rental and Remarketing Director for Volvo CE's salgsregion EMEA, sagde i forbindelse med denne kundefokuserede og brugervenlige nyhed: "Vi ved, at flere og flere kunder søger efter brugte maskiner ved hjælp af mobile enheder. Op til 40% af de nuværende søgninger efter brugte maskiner foregår ved hjælp af mobile enheder, så denne app giver Volvo CE og vores forhandlere en førerstilling, når det gælder om at opfylde dette behov for brugte maskiner."

Det forventes, at denne app vil udvide kundebasen for brugte maskiner og give en væsentlig forøgelse af antallet af produktkortvisninger. "Lanceringen af appen vil medføre en væsentlig ændring af måden, hvorpå kunderne søger efter og køber brugte maskiner", sagde Nick. "Med appen vil kunderne kunne etablere kontakt til den forhandler, der ligger inde med den pågældende maskine. Da de vil være i direkte kontakt med forhandleren, vil de også have mulighed for at få adgang til andre tilbud fra forhandleren, såsom finansiering og endog garantier.

Volvos app for brugte maskiner kan bruges på 25 forskellige sprog og giver hurtig adgang til den løbende opdaterede database med brugte maskiner, både Volvo og ikke-Volvo, der er udbydes gennem netværket af deltagende Volvo-forhandlere i EMEA-området.

Nick udtalte: "Der er ingen tvivl om, at udviklingen og implementeringen af denne app vil tiltrække flere kunder for Volvos forhandlere i salgsregionen EMEA. Desuden er jeg overbevist om, at denne udvikling vil sætte vores forhandlere i stand til at være mere effektive og konkurrencedygtige med hensyn til deres udbud af brugte maskiner."

Appen kan findes i AppStore and PlayStore under "Volvo Construction Equipment”.

Yderligere oplysninger fås ved at besøge: www.volvoce.com/press