Login

HANDELSASSISTENT

Du kan hente en PowerPoint præsentation af uddannelsen her.

Præsentation af en elev hos S.D. Kjærsgaard: http://www.youtube.com/watch?v=IIDYrZoyoxc

Præsentation af en elev hos Vemas: http://www.youtube.com/watch?v=_Ke7yX3ZPVI

Præsentation af en elev hos Hundahl: http://www.youtube.com/watch?v=mfP8RltS34s

  • Landbrugsmaskiner med bred profil
  • Praktikdelen
  • Skoleperioderne
  • Specialefagene afvikles på Erhvervsskolerne i Aars
  • Der undervises i specialefagene i følgende skoleperioder
  • Skolen forsøger at fordele skoleperioderne jævnt over de to år.
  • Indhold i skoledelen
  • Fagprøven
  • Uddannelsesbevis
  • Betingelser for udstedelse af skolebevis
  • Yderligere oplysninger om uddannelsen

Landbrugsmaskiner med bred profil

Uddannelsen varer normalt 4 år, heraf 2 eller tre års praktik.
Uddannelsesforløbet veksler mellem skole og praktik. De fleste elever starter på skole (skolevejen) med HG, HGS eller HHX. Det er også muligt at starte i praktik (praktikvejen). Antal skoleuger i praktikvejen er de samme som i 1 + 3 modellen (se side 3).

Praktikdelen

Praktikken og skoleperioderne skal tilsammen føre til, at eleven når uddannelsens mål.

De første tre måneder er prøvetid. Inden for prøvetiden kan virksomhed og elev opsige aftalen.

I virksomheden udpeges en person, som er uddannelsesansvarlig og evt. også oplæringsansvarlig i forhold til eleven.

Virksomheden laver en uddannelsesplan for eleven. Af planen fremgår det, hvilke arbejdsområder eleven skal oplæres i.

I praktiktiden afholdes evalueringssamtaler, hvor elev og virksomhed har mulighed for at evaluere forløbet, og løbende afstemme forventningerne til hinanden.

Når uddannelsesaftalen er registreret, sender skolen besked til elev og virksomhed om, hvornår eleven skal på skoleophold.

Skolevejen

Hg 2 + 2 modellen:

2 år på skole, hvorefter der indgås praktikaftale. Derefter 2 år i praktik.

1. år

2. år

3. år

4. år

HG: 76 uger på skole

praktik
6 uger på skole

praktik
3 + 1 uge på skole

Hg 1 + 3 modellen:

1 år på skole, hvorefter der indgås praktikaftale. Derefter 3 år i praktik.

1. år

2. år

3. år

4. år

HG: 38 uger på skole

praktik +
3 x 4 uger på skole

praktik
6 uger på skole

praktik
3 + 1 uge på skole

 

HHX-HF-HTX-GYM

1. år

2. år

3. år

4. år

MERIT (fritagelse)

MERIT (fritagelse)
HF-HTX-GYM dog 12 uger på skole

praktik
6 uger på skole

praktik
3 + 1 uge på skole

Hg-voksne over 25 år Turboforløb på et år

1. år

2. år

3. år

38 uger på skole

praktik
6 uger på skole

praktik
3 + 1 uge på skole

Skoleperioderne

I uddannelsens sidste to år ligger skoleopholdene med specialefagene. Specialefagene afvikles på Erhvervsskolerne i Aars.

- skoleperioder, der ligger før specialerne, afvikles på den lokale handelsskole.

Der undervises i specialefagene i følgende skoleperioder:

6. skoleperiode på 6 uger, opdelt i 3+3 uger
7. skoleperiode på 3 uger
8. skoleperiode er en fagprøveuge

Skolen forsøger at fordele skoleperioderne jævnt over de to år.

Første år:
6. skoleperiodes første 3 uger i november-december
6. skoleperiodes 3 næste uger i januar- februar

Andet år:
7. skoleperiode i november-december
8. skoleperiode i april-maj

Hensyn til enkeltelever, holdstørrelser m. v. kan betyde en anden placering.

Indhold i skoledelen

Al undervisning til uddannelsen Handelsassistent salg - brancheretning landbrug varetages af Erhvervsskolerne Aars. Der er skolehjem med kantine osv. tilknyttet skolen. Skiolen tilbyder et væld af fritidsaktiviteter som eleverne frit kan benytte efter endt undervisning. Der tilbydes også åbne værksteder flere gange om ugen og desuden planlægges der både virksomhedsbesøg samt underholdning på skolen.

Der undervises i følgende specialefag i løbet af uddannelsen:

Salgsanalyse 1+2+3 tre ugers fag, der er fordelt på to skoleforløb

I faget arbejdes der med salgets fire faser – Salgets forudsætning, Salgets planlægning, Salgets gennemførsel og salgets opfølgning. ABC- analyser af kundeporteføljen, markedsudvikling mv. er også emner, der arbejdes i dybden med.

Salg én uges fag

I faget arbejdes der i dybden med salgets gennemførsel. Her er der fokus på det personlige salg, når eleven møder kunden face to face. Der arbejdes en del med små rollespil, hvor eleverne på skift agerer kunde og medarbejder. Telefonsalg og forhandlingsteknik arbejdes der også med i løbet af ugen.

Supplerende vare/produktkendskab 1+2 to ugers fag, der er fordelt på to skoleforløb

I faget arbejdes der med grundlæggende viden om 10-12 produktgrupper inden for landbrugsmaskinbranchen. Det kan f.eks. være olie, dæk, motorkomponenter, batterier, køler-og bremsevæsker, befæstningsdele, bolte og gevind, hydraulik, høstmaskiner og måleteknik. Undervisningen planlægges som et miks af teori i klasselokalet og praktiske øvelser i værkstederne.

Logistik

I faget arbejdes der med grundlæggende forståelse af logistikbegrebet og samspillet mellem virksomhedens afdelinger. Der arbejdes med logistikomkostninger, logistisk effektivitet og optimering af virksomhedens logistik – herunder indretning af lagre, valg af leveringsmetoder mv. Der arbejdes også med lageromkostninger.

Indkøb

I faget arbejdes der med indkøbets faser – Det forberedende indkøbsarbejde, det gennemførende indkøbsarbejde, det afsluttende indkøbsarbejde og det opfølgende indkøbsarbejde. Der arbejdes med valg af leverandører og meget med økonomien omkring indkøb herunder optimale ordrestørrelser, minimum og maksimumbeholdninger på lagret, kapitalbinding mv.

Trademarketing

I faget arbejdes der primært med samarbejdet mellem de enkelte aktører i distributionskæden. Formålet er at eleverne bliver opmærksomme på de muligheder, der er i samarbejdet med andre i forhold til at skabe mersalg til slutbrugeren.

Kommunikation via elektroniske medier

I faget arbejdes der med forskellige kommunikationskanaler. Det være sig salgsbreve, nyhedsbreve, mail, sms og også brugen af sociale medier såsom Facebook, Twitter og ikke mindst kommunikation via virksomhedens hjemmeside.

International handel

I faget arbejdes der bl.a. med kulturforskelle, valutaberegning, den internationale købelov INCOTERMS mv.

Der undervises både fagopdelt og projektorienteret. Eleverne bedømmes efter 7 trins skalaen i de enkelte specialefag, men af hensyn til udvikling af de personlige kvalifikationer og for at sikre samspillet mellem elevens skole- og praktikdel. Der tages som udgangspunkt altid afsæt i elevens egen hverdag i virksomheden. Derigennem sikres det, at undervisningen giver mening for eleven. Dette er med til at sikre at det lærte også er brugbart for eleven hjemme i virksomheden.

Fagprøven

Fagprøveprojektet laves af eleven i 8. skoleperiode, eller efter aftale med skolen. Fagprøveperioden skal være i det sidste halve år af elevtiden. Det er skolen, der fastlægger terminen for fagprøven samt udpeger en vejleder for eleven. Vejlederen er en af de undervisere, der har fulgt eleven gennem uddannelsen.

Eleven vælger, i samråd med sin virksomhed, et fagområde/emne i virksomheden, som udgangspunkt for fagprøven. Eleven skal have mulighed for at inddrage viden og information fra virksomheden i projektet, og eleven skal have mulighed for i praktik- virksomheden at afprøve de ideer, der ligger i projektet. Der laves en fagprøveaftale mellem virksomhed, elev og skolen, der indeholder rettigheder og pligter i forbindelse med fagprøvearbejdet.

Skolen vejleder eleven i at lave den endelige problemformulering.

Eleven laver en skriftlig rapport og evt. andet visuelt produkt, som afleveres på skolen senest på det aftalte afleveringstidspunkt. Der skal afleveres tre eksemplarer af fagprøven. Rapporten læses af elevens vejleder og af censor cirka 14 dage efter fagprøveugen afholdes mundtlig eksamen, hvor eleven fremlægger sit projekt. Der gives en samlet karakter for rapporten og den mundtlige fremlæggelse. Censorer ved fagprøven er fra branchen og med erfaring i oplæring af elever.

Uddannelsesbevis

Ved uddannelsens afslutning udstedes uddannelsesbevis på baggrund af skolebevis fra skoleperioderne, og praktikerklæring fra praktik perioden i virksomheden.

Betingelser for udstedelse af skolebevis:

Fagprøven skal være bestået, og

  1. Gennemsnitskarakteren af
  • alle afsluttende karakterer i specialefag (alle) skal være minimum 2,0

Yderligere oplysninger om uddannelsen fås ved henvendelse til Erhvervsskolerne Aars på tlf.: 96 98 10 00

Lokalnr.

Gitte Møller, uddannelsesleder

141

Lars Kjeldgaard Pedersen, koordinator

175

Asger Andersen, praktikpladsservice
hverdage kl. 08.00 - 16.00

109

Skolehjemmet:
Ragna Doktor

120

Elevtelefon kl. 16.00 - 22.00

124